Referat fra møde mellem Miljøstyrelsen, ELSAM A/S og Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for luftbårne emissioner v. dk-TEKNIK om krav til affaldsforbrændingsanlæg i fbm. ny bekendtgørelse.
Projekt vedr. fortolkninger og anbefalinger til kvalitetssystemet EN 14181 og de tilknyttede bekendtgørelser (forbrændingsbekendtgørelsen og store fyr bekendtgørelsen)
Den praktiske implementering af kvalitetssystemet EN 14181 og i den forbindelse også Miljøstyrelsens anbefalede metode MEL16 om kvalitetssikring af automatisk målende udstyr har resulteret i en lang række problemer, som ikke har en entydig løsning.
I 2007 udgav Referencelaboratoriet derfor "Rapport 39: Anbefalinger til praktisk anvendelse af DS/EN 14181 og bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg" som indeholder en lang række praktiske anbefalinger til tolkning af henholdsvis standarden og de 2 bekendtgørelser. Rapporten blev til ved aktiv hjælp af en styregruppe med repræsentanter for anlæg, myndigheder, udstyrsleverandører, rådgivere og målefirmaer.
Alle aktører opfordres til at afprøve rapportens anbefalinger i praksis og rapportere eventuelle problemer, mangler eller udfordringer til Referencelaboratoriet, som i ultimo 2008 vil udgive en revideret rapport 39.
Annemette Geertinger og Lars K. Gram fra FORCE Technolygy er projektledere for "Rapport 39".