2003 blev et godt år for Referencelaboratoriet, hvor vi fik gennemført en række spændende og relevante projekter. Informationsniveauet på hjemmesiden er højt, og der er kommet en række nye emner på hjemmesiden (en side om standardiseringsarbejde, et notat om sikkerhed ved emissionsmålinger elektronisk nyhedsbrev m.v.). Endvidere er listen over Miljøstyrelsens anbefalede metoder ny, meget lang og den forventes at blive endnu længere, når projekterne i 2004 er gennemført.
I 2001 gik svartjenesten på nettet og gjorde spørgsmål/svar søgbare. I 2003 introducerede vi det elektroniske nyhedsbrev, som vi håber er blevet godt modtaget blandt brugerne. Vi har i samme omgang revideret adresselisten, således at alle "gamle" modtagere af nyhedsbrevet er blevet opfordret til at melde sig til den elektroniske adresseliste. Samtidig er der en pop-up reklame på Referencelaboratoriets hjemmeside, som opfordrer brugeren til at tilmelde sig adresselisten. Vi er pt. oppe på ca. 200 tilmeldte.
Du har stadig mulighed for at give os ris eller ros hér
Nyhedsbrevets indhold
De enkelte emner står som menupunkter i menuen til venstre, og ønsker du at printe en samlet version kan du gøre det hér.
God fornøjelse!
Svartjenesten
Budget og forbrug
Tekniske aktiviteter
Foredrag, formidling og diverse udadvendte aktiviteter
Status og organisation