Indhold:
Vurdering af spredningsmodeller for lugt
Danmark er det eneste land, der benytter 99% fraktilen på minutbasis for den mest belastede måned i regu-leringen af lugt fra virksomheder. I f.eks. Holland og England anvendes 98% fraktilen for timemiddelværdier for hele året. Det er derfor vanskeligt at sammenligne grænseværdier i disse lande med de danske grænseværdier. Dertil kommer brug af forskellige spredningsmodeller.
Miljøstyrelsen har derfor igangsat et projekt hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) med det formål at sammenligne den danske OML-model og den hollandske Stacks-model. Sammenligningen udføres med både danske og hollandske meteorologiske data. Det vurderes, hvordan forholdet er mellem den danske 99% fraktil og den hollandske 98% fraktil. Desuden inddrages det i vurderingen, at vi i Danmark korrigerer analyseresultaterne med en følsomhedsfaktor, som ikke anvendes i andre lande.
Resultatet af denne undersøgelse er endnu ikke helt færdigt, men forventes diskuteret på næste møde i styregruppen for lugtvejledningen.
Lugtintensitet
Begrebet lugtintensitet beskriver, hvor stærkt eller svagt en lugt opfattes ved forskellige koncentrationer. Opfattelsen af lugt er logaritmisk afhængigt af koncentrationen, hvilket betyder, at en dobbelt så høj koncentration ikke opfattes dobbelt så stærkt. Over 5-10 lugtenheder per kubikmeter skal koncentrationen være op til ti gange så høj for, at lugten opfattes dobbelt så stærkt. Ved lavere koncentrationer skal der knap så store stigninger til.
Ved den nuværende reguleringspraksis vurderes kun spidsværdier i hver time uden hensyntagen til det gennemsnitlige niveau. Det kan betyde store forskelle for lave skorstene og høje skorstene. For en høj skorsten er spidsværdien væsentligt højere end gennemsnittet, mens spidsværdien for en lav skorsten er meget tættere på gennemsnittet. Det kan i den yderste konsekvens betyde, at en høj skorsten meget kortvarigt giver en meget høj værdi og i resten af tiden næsten ingen lugt. Tilsvarende kan en lav skorsten det meste af tiden ligge tæt på grænseværdien med en kortvarig lille overskridelse af grænseværdien. Hvad er værst?
Det er foreslået, at alle koncentrationer skal vægtes for at give et billede af den samlede lugtpåvirkning. Den korrekte vægtning kan ske ved brug af intensiteten – den logaritmiske afhængighed af lugtkoncentrationen. For mere detaljeret information om, hvordan beregningen foregår, henvises til faglig rapport fra DMU, nr. 327 og evt. til Per Løfstrøm, DMU.
Der er udført intensitetsbestemmelse på lugte fra 9 forskellige processer. Undersøgelsen viste, at de fleste lugte har nogenlunde sammenfaldende intensitetskurver. Det vurderes, at en gennemsnitskurve kan anvendes for de fleste lugte, hvilket kan forenkle reguleringen efter intenisitetsbegrebet betragteligt. Der henvises til rapporten Bestemmelse af lugtintensitet, December 2004.
Præstationsprøvning for danske lugtlaboratorier
Blandt mange brugere af lugtanalyser er det en almindelig opfattelse, at lugtanalyser kan variere meget fra laboratorium til laboratorium. Alle danske laboratorier er akkrediteret efter den europæiske standard, og bør derfor kunne opfylde kravene i standarden, men det er aldrig tidligere undersøgt, hvordan variationen mellem laboratorier er.
Slagteriernes Forskningsinstitut har stået for at organisere en fælles prøvning på eget laboratorium og på laboratorierne hos FORCE Technology og Eurofins Danmark. Laboratorierne blev inden projektets igangsættelse enige om at ensrette væsentlige faktorer, således at alle gør det ens i videst muligt omfang. Der blev anvendt to kunstige blandingslugte, som blev opbevaret på trykflaske. Begge typer lugte blev analyseret 15 gange på hvert laboratorium – alle 15 prøver på hver sit panel over en periode på flere måneder. Derved kunne der opnås et sandt billede af den totale variation.
Projektet kører i den sidste fase, hvor der foretages yderligere test til belysning af mulige forskelle.
Kommende grænseværdier?
Styregruppen for lugtvejledningen har diskuteret, om grænseværdierne skal ændres i en kommende ny lugtvejledning. Der kan dels være tale om at erstatte de nuværende 99% fraktiler på minutbasis i den mest belastede måned til noget helt andet. Blandt mulighederne er 98% fraktil på timebasis, som anvendes i f.eks. Holland og England. En anden mulighed er at anvende begrebet lugtintensitet, som giver en mulighed for at vurdere den samlede lugtpåvirkning bedre.
De ovenfor omtalte igangsatte projekter hos hhv. FORCE Technology og DMU skal dermed indgå som baggrundsviden ved fastsættelse af den fremtidige regulering. Dermed er der på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til hverken en ændring eller en bibeholdelse af det nugældende grænseværdibegreb.
Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger henvises til Referencelaboratoriet ved Karsten Boholt og Arne Oxbøl, FORCE Technology.
