Nr. 10 2001
Indhold:
Ny luftvejledning
Miljøstyrelsen har netop udgivet den ny Luftvejledning, vejledning nr. 2, 2001 med undertitlen ”Begrænsning af luftforurening fra virksomheder”
Referencelaboratoriet har bidraget aktivt i udarbejdelsen af Luftvejledningen og har været involveret i behandling af høringssvar.
Vejledningen er blevet mere overskuelig, og en række emner er tydeliggjort med eksempler, figurer m.v. Referencelaboratoriet vurderer, at mange misforståelser, tvivlsspørgsmål og upræcise vilkår undgås med den nye vejledning.
Luftvejledningen kan købes i Miljøbutikken, tlf. 33 95 40 00 eller downloades fra Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk - vælg udgivelser – publikationsdatabase og søg på titel: Luftvejledningen, år: 2001
Lars Kristian Gram
dk-TEKNIK fortsætter som Referencelaboratorium
Miljøstyrelsen har udbudt funktionen som Referencelabo-ratorium. dk-TEKNIK har indsendt ansøgning, og ansøg-ningen er blevet vurderet som det fagligt og økonomisk mest fordelagtige tilbud
Som noget nyt er der etableret et samarbejde med MILJØ-KEMI, som skal løse opgaver i Referencelaboratoriet med relation til kemiske analyser af udtagne prøver.
Vi har benyttet lejligheden til at se på, hvad vi kan gøre bedre:
Svartjenesten har det sidste år været en så stor succes, at de økonomiske rammer ikke har kunne holde. Derfor vil vi i starten af 2002 gennemføre forbedringer, der giver brugerne øget adgang til den information, der efterspørges. Mange flere udvalgte spørgsmål og svar gøres tilgængelige på hjemmesiden. Brugerne får dermed mulighed for i ro og mag at undersøge, om spørgsmålet tidligere er stillet, og hvad der blev svaret. Det vil naturligvis stadig være muligt at rette direkte henvendelse til Svartjenesten, via telefonen eller elektronisk post.
Referencelaboratoriets hjemmeside vil få en ansigtsløftning og referencelaboratoriets arbejde vil i højere grad blive tilgængelig som information på hjemmesiden.
Peter Blinksbjerg
Ny rapport på web
EN-standarden for lugt i relation til eksisterende vilkår
Indførelse af EN-standarden for lugtanalyser vil betyde ændringer i de målte lugtkoncentrationer. Resultaterne bliver gennemsnitligt en faktor 1,5 større end hidtil.
EN-standarden giver beregningsmetoder til statistisk bearbejdelse af lugtresultater og kontrol af panelister og paneler. Der er mulighed for at sammensætte paneler, der har en god nøjagtighed og repeterbarhed.
En ny metode til immissionsberegning bygger på viden om den instantane, tidslige koncentrationsfordeling i røgfaner og giver mulighed for at beregne 99% fraktiler på korttidsbasis.
Læs hele rapporten, der er udarbejdet af Arne Oxbøl
Udvalgte spørgsmål og svar fra svartjenesten
Spørgsmål:
Vi har fået en del henvendelser vedr. måling af olietåge og koblingen mellem B-værdi og målemetode.
Svar:
I B-værdilisten er angivet en B-værdi for olietåge/olieaerosol fra 0,001 til 0,01 afhængig af rafinering og anvendelse d.v.s. især PAH-indhold. Olietåge/olieaerosol er et hovegruppe 1 stof, og massestrømsgrænse og emissionsgrænse afhænger af B-værdien. Se tabel 1 side 34 i den ny Luftvejledning.
Olietåge er traditionelt blevet målt efter 2 forskellige opsamlingsmetoder i Danmark. Den ene metode er en filtermetode, og den anden kombinerer filter med en fast adsorbent, der sikrer at det olie, der passerer filteret også opsamles. Forskellen på de 2 metoder kan være markant. Filtermetoden giver typisk lavere værdier end filter + adsorbentmetoden, da olietåge vil fordampe fra filteret under målingen og små olieaerosoler vil passere gennem filteret.
Miljøstyrelsen definerer olietåge/olieaerosol som den totale mængde olie i afkastet, d.v.s. summen af olieaerosol og gasformig olie. Denne definition bliver indføjet i den ny B-værdiliste, som snart udkommer.
Med denne definition på olietåge/olieaerosol kan Referencelaboratoriet anbefale en målemetode:
Olietåge fra luftafkast opsamles isokinetisk på et planfilter af glasfiber efterfulgt af en fast adsorbent (XAD-2) til opsamling af de dampe, der passerer gennem eller fordamper fra partikelfilteret. Analyse ved IR anbefales, idet analyselaboratoriet som reference anvender den aktuelle olie. Det skal dog bemærkes, at Referencelaboratoriet anbefaler, at sonden ved måling med filter/XAD uden for kanalen skal skylles med ekstraktionsvæsken og analyseres for olieindhold også, da olietågen kan afsættes på sondens indre under prøvetagningen. Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens anbefalede metode til måling af phthalater i strømmende gasser, hvor prøvetagningsdelen er identisk. Metoden er beskrevet i et metodeblad på Referencelaboratoriets hjemmeside www.dk-teknik.dk/ref-lab/ref-lab.asp under ”Miljøstyrelsens anbefalede metoder”.
Karsten Fuglsang
Lars Kristian Gram
Spørgsmål:
Hvad er lugtgrænsen for H2S, hvordan måles H2S, der emitteres fra spildevandsanlæg, og hvad er detektions-grænsen ?
Svar:
Lugtgrænsen for H2S er bestemt af dk-TEKNIK til 0,6 µg/m3.
Miljøstyrelsens anbefalede metode til måling af emissioner af H2S er USEPA Method 11. Bestemmes ved opsamling i vaskeflaske indeholdende en opløsning af CdSO4. Hvis der er SO2 til stede, skal prøvegassen inden absorptionen i CdSO4 gennembobles en opløsning af H2O2 for at undgå interferens fra SO2. Kvantifikationsgrænsen oplyses af Miljø-Kemi (spektrofotometrisk bestemmelse) at være 0,5 µg/ml væske. Typisk opsamles i 100 ml væske og med et flow på 1-2 liter/min. Ved opsamling over 1 time fås herved en kvantifikationsgrænse på 0,8-1,6 mg/m3. Kvantifikationsgrænsen kan sænkes ved at øge opsamlingstiden, men det er tydeligt, at den menneskelige næse kan registrere langt lavere værdier end den anbefalede målemetode. Det samme gælder for stort set alle andre målemetoder til bestemmelse af H2S. Indikatorrør (af typen Dräger el. lign.) kan også benyttes til orienterende måling. Dräger oplyser, at den lavest målelige koncentration med indikatorrør fås ved brug af rør af typen ”Hydrogensulfid 0,2/a”, der har en nedre grænse på 0,2 ppm, svarende til 0,3 mg/m3.
Hvis der er tale om et anlæg, hvor der er risiko for klager over lugtgener, bør der i stedet (eller som supplement) udføres lugtmålinger på anlægget. Herved sikres det, at andre lugtstoffer end H2S indgår i vurderingen.
Karsten Fuglsang
Spørgsmål:
I akkrediterede målerapporter angives en usikkerhed på måleresultatet.
Hvem kommer usikkerheden til gode, virksomheden eller miljøet?
Svar:
I Luftvejledningen (nr. 2 2001) afsnit 5.4.1 Præstationskontrol står der, at “Emissionsvilkåret anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med kravværdien”. Med andre ord indgår usikkerheden ikke i vurderingen af, om et præstationskrav er overholdt.
Hvis der er tale om stikprøvekontrol, der foretages på 6 tilfældigt valgte dage over et år, skal måleresultaterne vurderes som beskrevet i afsnit 5.4.3 i Luftvejledningen. Heller ikke her indgår usikkerheden direkte i vurderingen.
Ved emissionsmålinger kan usikkerheden øges markant ved dårligt indrettede målesteder (se kap. 8 i Luftvejledningen vedr. indretning af målesteder). Tilsynsmyndighederne bør derfor i godkendelsesvilkårene for virksomheden sikre sig, at målesteder indrettes efter foreskrifterne. Hermed undgås den ubehagelige situation, hvor måleresultatet ligger tæt på grænseværdien men med en meget stor angivet usikkerhed.
Vedr. afrunding af måleresultater henvises der til Nyhedsbrev nr. 8 fra Referencelaboratoriet, hvor dette emne er behandlet.
Peter Blinksbjerg
Spørgsmål:
Hvilke standardmetoder for methanol og formaldehyd bør foreskrives i et godkendelsesvilkår ? Det antages, at de vejledende emissionsgrænser vil være overholdt, formaldehyd 5 mg/normal-m³ og methanol 300 mg/normal-m³.
Svar:
Formaldehyd: VDI 3862, blatt 2, bliver Miljøstyrelsens anbefalede metode.
Methanol: ASTM 3686-95 / NIOSH 2000.
Methanol kan også måles med FID, metode VDI 3481 blatt 3, men det kræver, at methanol er det eneste organiske stof, der er til stede i afkastet. Formaldehyd vil også give et respons på FIDén omend ubetydeligt med de niveauer, der er nævnt.
I luftvejledningen angives følgende vedr. metodevalg i kap. 8.2.1:
”Målemetoder fra metodehåndbogen anført i tabel 11 anbefales benyttet ved præstationskontrol og stikprøvekontrol. I særlige situationer kan det være hensigtsmæssigt at benytte modifikationer af metoderne eller andre målemetoder end de anbefalede. I disse tilfælde bør metodevalget være velargumenteret og godkendt af tilsynsmyndigheden, inden målingerne gennemføres. I tvivlstilfælde kan Referencelaboratoriets svartjeneste kontaktes”.
Lars Kristian Gram
Spørgsmål:
I Miljøstyrelsens luftvejledning anbefales metoder til måling med AMS (automatisk målende system) for flere parametre, blandt andet støv. Der anbefales ikke en metode for TOC. Kan der i en godkendelse henvises til den anbefalede metode til præstations- og stikprøvekontrol, der baseres på en FID-måler ?
Svar:
Det kan ikke anbefales at anvise den anbefalede metode til præstations- og stikprøvekontrol for TOC til AMS, idet der i standarden stilles nogle specifikke krav, der ikke er relevante for AMS.
Det anbefales i stedet for at henvise til prEN 14181, der gælder for alle typer AMS. Standarden angiver en metode til at eftervise et kvalitetskrav stillet af myndighederne.
Peter Blinksbjerg
Sidste nyt fra national og international standardisering.
I tidligere numre af Nyhedsbrevet, har vi bragt oplysninger om nye standarder indenfor referencelaboratoriets arbejdsområde. Selv om der ikke er vedtaget særlig mange nye standarder på det seneste, betyder det ikke, at arbejdet ligger stille i CEN og ISO. Denne artikel beskriver kort nogle af de interessante aktiviteter, der er i gang.
Der er aktiv dansk deltagelse i alle de omtalte arbejdsgrupper.
Kvalitetssikring af automatisk målende systemer.
Denne standard har været længe under vejs, men i sommer blev den sendt til høring i Europa, og der ventes med spænding på resultatet, som skal foreligge umiddelbart efter nytår. Kommentarerne bliver behandlet til april, og omkring sommer vil den være klar til endelig afstemning.
Som det ser ud nu, kommer der ikke væsentlige ændringer i standardens procedurer. I anledning af høringen afholdte Dansk Standard den 23. november 2001 en workshop om standarden.
Typegodkendelse af målere (CEN/TC264/WG22 Certification scheme)
Der er i år oprettet en arbejdsgruppe, der skal udarbejde procedurer og krav i forbindelse med typegodkendelse af målere. Denne standard vil sandsynligvis erstatte den velkendte TÜV-afprøvning og den engelske MCERTs ordning. Resultaterne fra godkendelserne skal bruges i det indledende trin i standarden for kvalitetssikring af automatisk målende systemer.
Det er værd at bemærke, at der ud over krav til målerne og testprocedurerne også vil blive stillet krav til laboratorierne, der dermed kan opnå en akkreditering på godkendelse af målere.
Arbejdsgruppen forventer, at første udkast er klar om ca. 3 år, således at standarden forventes endeligt færdig om ca. 5 år. Der er ikke taget stilling til en overgangsordning.
Planlægning og rapportering (CEN/TC264/WG19 Emission Monitoring Strategy)
Arbejdet i denne gruppe er delt i to afdelinger:
Den ene afdeling tager udgangspunkt i EN/ISO 17025, som laboratorierne fremover skal akkrediteres efter. Måling af emissioner til luften har nogle helt specielle problemstillinger, som den generelle standard EN/ISO 17025 ikke håndterer. Det primære formål er således, at sikre at akkrediteringen af luftemissionslaboratorier bliver mere ensartet i Europa. Der arbejdes på 2 dokumenter:
- det første dokument tager udgangspunkt i de eksisterende metodestandarder (for eksempel HCl og TOC) og beskriver de procedurer, der skal indarbejdes på laboratorierne, før disse lever op til kravene i den generelle standard.
- det andet dokument præciserer kravene i den generelle standard, så de passer til de metoder, der anvendes til måling af emissioner til luften.
Den anden afdeling vil beskrive, hvilke oplysninger et laboratorium skal kende, inden en måling planlægges, og hvilke oplysninger en målerapport skal indeholde. Både England og Tyskland har allerede meget præcise beskrivelser af, hvordan målerapporter skal se ud, således at alle målerapporter til eftervisning af miljøkrav er udformet ens.
Arbejdet forventes færdigt om 1 til 2 år.
SO2, NOx, CO, O2 og H2O i emissioner (CEN/TC264/WG16)
Arbejdet i denne gruppe giver sandsynligvis ingen overraskelser med hensyn til valg af referencemetoder. Langt mere spændende er det, at gruppen har fået i opdrag at udarbejde en metode til at vise, om en alternativ målemetode giver samme resultater som referencemetoden. En metode til påvisning af metode-ækvivalens har ikke tidligere eksisteret for emissionsmålinger, og den er derfor ventet med spænding. Metoden vil give målefirmaer mulighed for at sikre tilstrækkelig dokumentation af nye metoder eller anvende metoder, der ikke er beskrevet i EN-standerne.
Vi må nok vente lidt over et år, før første udkast til metode-ækvivalens er klar.
Usikkerhedsbudgetter
(ISO/TC146/SC4/WG4 ”Performance Characteristics of Air Quality Measuring Methods”)
Som tidligere omtalt vil EN/ISO 17025 blive anvendt til akkreditering af emissionslaboratorier. I denne standard kræves det, at laboratorierne bestemmer usikkerhederne på målemetoderne. Både DANAK og stort alle andre akkrediteringsorganer i Europa kræver, at laboratorierne opstiller usikkerhedsbudgetter for hver enkelt metode.
Referencelaboratoriet har tidligere arbejdet med denne problematik, netop fordi metoden har nogle svagheder og uklarheder, når den bruges til emissionsmålinger. Af samme grund har ISO’s tekniske komite for målinger i luft taget problematikken op, og en arbejdsgruppe havde i september det første møde. Der er derfor ikke nyt fra selve gruppen endnu, men i oplægget fremgår det, at gruppen skal forholde sig til målinger i både emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. Om der udarbejdes et fælles eller tre separate dokumenter, er endnu ikke afgjort.
Kalibrering af automatisk målende systemer (ISO/TC146/SC1)
ISO har for flere år siden udarbejdet en standard for kontrol af SO2-målere, og principperne i denne er kopieret til flere andre parametre.
Ved den 5-årige revidering af SO2-standarden blev det besluttet, at det ville være bedst, hvis alle ISO-standarder, der anvender samme princip, blev samlet til én standard. I denne samlede standard vil enten principperne i den foreløbige standard fra CEN eller principperne fra ISO-standarden blive anvendt. Hvilken er endnu ikke afgjort.
Peter Blinksbjerg
Sprogforbistring og standardisering !
Mange engelsksprogede lande bruger ordet ”standards” for grænseværdier, samtidig bruges ordet også om skrevne standarder, for eksempel udarbejdet af CEN og ISO. Derfor bliver der i det europæiske standardiseringsarbejde anvendt termerne ”emission limit value”, ELV, og ”standardised reference method”, SRM.
Denne terminologi passer fint til det danske ord for ELV: emissionsgrænseværdi. For SRM anvender vi ofte ordet standard, og det kan give noget forvirring i forbindelse med udenlandsk litteratur. I Miljøstyrelsens luftvejledning anvendes udtrykket ”anbefalede metoder til præstations- og stikprøvekontrol”, som er meget præcis og bør anvendes, hvor det er muligt.
Tidligere har udtykket ”manuelle målinger” været anvendt i stedet for ”referencemetoder”. Visse referencemetoder baseres på direkte visende instrumenter (for eksempel TOC, NOx og CO). Ved at anvende ordet referencemetoder undgås denne forvirring.
Peter Blinksbjerg
CEM 2001
CEM er en af de få konferencer, der udelukkende omhandler emissionsmålinger, og den har i sin fireårige levetid opnået et ry som den absolut mest betydningsfulde i Europa indenfor dette område.
I april 2001 afholdtes konferencen for fjerde gang. For første gang uden for Storbritannien – nemlig i Arnhem i Holland, hvor KEMA lagde faciliteter til. Organisationen var først og fremmest lagt i hænderne på STA, IEA samt det europæiske netværkssamarbejde EUROAIRLAB – en opgave der blev løst til alles tilfredshed.
I alt blev der givet 25 faglige indlæg i løbet af de 3 dage, konferencen varede. Indlæg der, på et højt fagligt niveau, spændte fra lovgivning på emissionsområdet over udvikling, validering og standardisering af nye målemetoder til en række praktiske eksempler på moniteringsapplikationer. Udover de faglige indlæg var der arrangeret en udstilling, der gav anledning til se det nyeste måleudstyr på området.
I år var der næsten 200 deltagere fra hele Europa, repræsenterende myndigheder, rådgivere, laboratorier og målefirmaer, udstyrsleverandører og industri. I lighed med tidligere var der en bred dansk repræsentation på 16 personer, og for os var CEM konferencen en god lejlighed til – udfra vore forskellige perspektiver - at drøfte faglige emner.
I september 2002 kan vi se frem til den næste CEM konference, der denne gang afholdes i Danmark , og det bør være en selvfølge, at en konference på dette faglige niveau tiltrækker et stort antal skandinaver. Lever niveauet op til de tidligere, kan jeg i hvert tilfælde give min uforbeholdne anbefaling.
Kurt Egmose
