Ny viden
Indhold:
Udvidet samarbejde på vej
Referencelaboratoriet ønsker at være i tæt dialog med de virksomheder, anlæg og myndigheder, der drager nytte af laboratoriets ydelser. Som et led i dialogen vil Nyhedsbrevet derfor med jævne mellemrum fremover bringe interviews med vores interessenter, sådan at omverdenens synspunkter på og forslag til Referencelaboratoriet bliver præsenteret til inspiration og fortsat forbedring.
I dette nummer af Nyhedsbrevet har vi talt med MILJØ-KEMI, Dansk Miljø Center A/S, som er meget aktive på emissionsområdet – og som har mange konstruktive forslag til Referencelaboratoriets aktiviteter fremover.
MILJØ-KEMI, Dansk Miljø Center A/S er med 220 medarbejdere Danmarks største private miljølaboratorium. Luftundersøgelser er en af kerneaktiviteterne, og det gør virksomheden til en af Referencelaboratoriets væsentlige interessenter. Nyhedsbrevets redaktion har derfor indbudt virksomheden til en samtale om samspillet mellem MILJØ-KEMI og Referencelaboratoriet.
Referencelaboratoriet er stadig forholdsvis nyt, så der er endnu kun begrænsede erfaringer at tale om. Derfor er det ikke mindst de fremtidige muligheder, der optager laboratoriedirektør Kurt Egmose, som gerne vil trække mere på den viden, der findes i Referencelaboratoriet.
- Jeg er sikker på, at MILJØ-KEMI fremover vil udvide samarbejdet med Referencelaboratoriet på en række områder, siger Kurt Egmose, som dog på et enkelt område ser en begrænsende faktor for samarbejdet. Nemlig den kendsgerning, at Referencelaboratoriet har tætte relationer til dk-TEKNIK, som på emissionsområdet er en konkurrent til MILJØ-KEMI.
Afdelingsleder Jens Vang uddyber:
- Det betyder, at vi ikke kan gå ind i en tæt dialog om måleteknisk rådgivning med Referencelaboratoriet. Her er vi i visse tilfælde nødt til at beskytte vore "forretningshemmeligheder". Men på andre områder er der ingen begrænsninger, siger han.
Behov for hurtig information
Jens Vang understreger i øvrigt, at Referencelaboratoriet bør blive en betydelig kilde til information. Det gælder f.eks. i forbindelse med ny grænseværdier, love og bekendtgørelser samt nyt om direktiver og standarder. Alt sammen informationer der skal indarbejdes i analysemetoder og anvendes i kunderådgivningen.
- Det er vigtigt, at vi får informationerne så hurtigt som muligt. Referencelaboratoriet skal være et formidlingscenter, der gerne må fungere endnu hurtigere end i dag. Nyhedsbrev, Internet, temadage og workshops er gode måder at formidle faglig viden på. Eventuelt vil vi gerne samarbejde med Referencelaboratoriet om både formidling og efteruddannelse, siger Jens Vang.
Jens Vang forudser, at der – ligesom det er gået på vandområdet – fremover sandsynligvis vil blive stillet krav om flere og flere analyser rettet mod specifikke organiske stoffer. Her ser han Referencelaboratoriets opgave som at sikre, at de nødvendige måle- og analysemetoder er tilgængelige for laboratorierne, således at myndighedernes behov for dokumentation kan opfyldes.
Kvalitet og troværdighed
En anden væsentlig aktivitet er indsatsen for at sikre kvalitet og sammenlignelighed af danske måleinstitutters emissionsmålinger - f.eks. ved at foranledige at der afholdes metodeafprøvninger og præstationsprøvninger for en række nøgleparametre.
- Vi håber, at denne aktivitet kan udbygges yderligere af hensyn til vores eksterne kvalitetskontrol, troværdighed og dokumentation overfor akkrediteringsmyndighederne, siger Kurt Egmose. Og af hensyn til den gensidige accept af måledata over landegrænserne, ser han gerne, at der arbejdes hen imod mere internationale præstationsprøvninger.
MILJØ-KEMI har i dag afdelinger i Tyskland og Norge – og yderligere internationalisering er med i virksomhedens strategi. Også her er der brug for Referencelaboratoriets indsats, idet en harmonisering af regler og krav i EU er et meget vigtigt tema.
I dag skal der således oftest anvendes forskellige metoder i Danmark og Tyskland, hvilket øger omkostningerne. Akkrediteringen fra DANAK kan derfor i praksis ikke anvendes i Tyskland, og derfor skal laboratoriet gennem en tilsvarende, bekostelig godkendelse.
- Det er vigtigt, at Referencelaboratoriet er meget aktiv i det internationale standardiseringsarbejde med henblik på at hjemtage viden og få indflydelse på de europæiske standarder, siger Jens Vang.
Han foreslår desuden, at Referencelaboratoriet formulerer minimumskrav til sikkerheden i forbindelse med måleopgaver på emissionsområdet. I dag er kravene ikke operationelle, og området risikerer derfor at blive gjort til en konkurrenceparameter.
Sidste nyt
Referencelaboratoriet udfører specielle delopgaver i forbindelse med Miljøstyrelsens opdatering af Luftvejledningen. Specielt vil det nuværende kapitel 5 blive skrevet om og (forhåbentligt) blive mere overskueligt (jfr. flowdiagrammet vist under "Ny viden"). Ligesom afsnittene om energiproducerende anlæg samt krav til emissioner af SO2 og NOx vil blive samlet og gjort mere overskuelige.
I den opdaterede luftvejledning vil der også blive sat kravværdier til dioxiner (PCDD+F) og polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH). I den forbindelse hjælper Referencelaboratoriet Miljøstyrelsen med at sikre overensstemmelse mellem grænseværdi og målemetode.
Det er Miljøstyrelsens tanke, at forslagene til de opdaterede afsnit i vejledningen skal fremlægges på en temadag til efteråret. Tid og sted er endnu ikke fastlagt.
Svartjenesten
Referencelaboratoriet driver en svartjeneste, som besvarer spørgsmål om måling af emissioner til luften samt om vilkår og vilkårsformuleringer i miljøgodkendelser. Svartjenesten kan kontaktes pr. brev, fax, telefon eller e-mail ref.lab@dk-teknik.dk. Det er gratis at spørge svartjenesten.
Nyhedsbrevet bringer i hvert nummer udvalgte spørgsmål og svar, som skønnes at have interesse for læserne.
Forslag til vejledende grænseværdier fra Miljøstyrelsen
Referencelaboratoriet har udarbejdet et forslag til grænseværdi for NOx og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg med en indfyret effekt større end 120 kW men mindre end 50 MW1). Forslagene tager udgangspunkt i, hvad det rent teknisk er muligt at stille som vilkår ved primære tiltag, det vil sige tiltag, der begrænser dannelsen af NOx og CO i selve forbrændingsprocessen (ingen egentlig rensning).
I undersøgelsen indgår resultaterne af en lang række målinger på eksisterende anlæg.
I det udarbejdede notat foreslås grænseværdier for NOx (nitrogenoxider) på 110 mg/m3(n,t) for gasolie og på 65 mg/m3(n,t) for naturgas. For begge grænseværdier beregnes NOx vægtmæssigt som NO2.
På grund af de fysiske forhold under forbrændingen vil ovenstående krav bevirke, at der samtidigt skal stilles krav til CO (kulmonooxid), for at denne emission ikke bliver uacceptabel høj. Der foreslås derfor en grænseværdi for CO på 100 mg/m3(n,t) for gasolie og 50 mg/m3(n,t) for naturgas.
Alle foreslåede grænseværdier er ved en referencetilstand på 10% O2. Det vurderes, at alle værdier burde være opnåelige ved primære tiltag.
Samlet ser forslaget således ud:
Forslag til grænseværdier for fyringsanlæg større end 120 kW og mindre end 50 MW
| Fyringsmedie |
Enhed |
NOx |
CO |
| Gasolie |
mg/m3(n,t 10% O2) |
110 |
100 |
| Naturgas |
mg/m3(n,t 10% O2) |
65 |
50 |
1) 120 KW svarer til 10 m3 naturgas/h eller 10 kg gasolie/h. 50 MW svarer til 4500 m3 naturgas/time eller 4500 kg gasolie/h.
Et uddybende notat kan bestilles hos Knud Christiansen, der ligeledes svarer på spørgsmål om grænseværdierne.
Revision af Luftvejledningen
Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 fra 1990 "Begrænsning af luftforurening fra virksomheder" i daglig tale, Luftvejledningen, har som titlen antyder været i brug i næsten 10 år. Vejledningen må betegnes som en succes, der i det store hele har fungeret som et meget brugbart værktøj for tilsynsmyndighed og virksomheder.
Miljøstyrelsen har besluttet at revidere Luftvejledningen for at øge antallet af grænseværdier og ajourføre en del af grænseværdierne, og for at øge brugervenligheden.
Endvidere er det hensigten at angive prøvetagningsmetoder og analysemetoder i stor udstrækning.
Referencelaboratoriet har som en af opgaverne i 1999 i samarbejde med Miljøstyrelsens Industrikontor deltaget i en omskrivning af kapitel 5 "Udformning af vilkår og kontrolregler" i Luftvejledningen. Omskrivningen har medført, at kapitlet bliver lettere at læse, og at det helt entydigt specificeres, hvornår der bør renses, hvornår der bør benyttes stikprøvekontrol, hvor mange målinger der skal foretages o.s.v. For at fjerne en af de hyppige misforståelser, hvor begrebet massestrømsgrænse og grænse for hvornår der bør etableres kontinuert overvågning af emissioner forveksles, er der indført 2 nye begreber, nemlig AMS og AMS kontrolgrænse.
AMS står for Automatisk Målende System (Automatic Measuring System) og er fast installeret måleudstyr til automatisk måling og registrering af emissioner. Der er en CEN norm under udarbejdelse, som anvender dette begreb og som stiller præstationskrav til AMS. Begrebet AMS erstatter begrebet "måleudstyr til automatisk måling og registrering af emissioner", som kunne forveksles med kontinuert måleudstyr til f.eks. præstationskontrol.
AMS kontrolgrænse. Når virksomhedens massestrøm (før rensning) overskrider AMS kontrolgrænsen, bør der installeres AMS. Kan dette ikke lades sig gøre, bør der benyttes stikprøvekontrol.
